Hjemmekompostering – Miljø- og klimamæssig fakta


Hvor meget affald kan hjemmekomposteres
Vegetabilsk køkkenaffald udgør ca. 50% vægtmæssigt af alt det husholdningsaffald, som gennemsnitligt produceres af enfamilie- og sommerhuse, kolonihaver, landejendomme og div. kæde- og rækkehuse med passende store haver. Der er således tale om meget stor mængde affald, der potentielt kan genanvendes via hjemmekompostering.

Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 2059
Af Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 2059 ’På vej – Mod øget genanvendelse af husholdningsaffald (livs- cyklusvurdering og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering)’, fremgår, at en enfamiliebolig i Danmark i årligt gennemsnit producerer 603 kg husholdningsaffald (og at en etagebolig gennemsnitlig producerer 569 kg).

Af de 603 kg skønnes det, at ca. 271 kg består af hjemmekomposterbart køkkenaffald, idet det af miljøprojektet fremgår, af Tabel 7 (side 178 – 182) at ca. 45 % af husholdningsaffaldet (vægtmæssigt) består af disse procenter affald:

Af Miljøprojekt nr. 2059 fremgår det endvidere, at det animalske køkkenaffald udgør ca. 11% (og restaffaldet udgør ca. 22%) fra enfamiliehuse. Af ovenstående kan det beregnes, at det hjemme-komposterbare køkkenaffald udgør ca. 80%, og det animalske køkkenaffald udgør ca. 20 % af madaffaldet.
Hertil kommer, at tallene som er oplyst i Miljøprojektet er relativt gamle (fra 2008), hvorfor det med en vis rimelighed kan estimeres, at det hjemmekomposterbare køkkenaffald i dag udgør ca. 50% af en enfamilieboligs husholdningsaffald, fordi stadigt flere mennesker i dag spiser mindre kød og flere grøntsager og plantebaseret kost. 

NIRAS fejlbehæftede og vildledende rapport
I en rapport fra august 2020 om Analyse af indsamlingssystemer til madaffald’ fremgår at NIRAS A/S har fravalgt at undersøge, hvorvidt hjemmekompostering af den vegetabilske del madaffald som alternativ til indsamling og bioforgasning dette. Årsagen til dette fravalg begrundes bl.a. med, at det kun er muligt at hjemmekompostere ca. 20% af madaffaldet.
Som det fremgår af ovenstående, er det en betydeligt fejlbehæftet og vildledende påstand, idet det hjemmekomposterbare affald fra husstande, som har en tilstrækkelig stor have til at kunne nyttiggøre den hjemmekomposterede kompost, er
ca. 4 gange højere.
Den anden årsag til, at NIRAS-rapporten fravalgte nærmere at undersøge de livscyklusmæssige og økonomiske konsekvenser ved hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald, var begrundet med, at der foregår en diffus emission af drivhusgasser fra hjemmekomposteringsprocesser.
Det er selvfølgelig korrekt at det udledes CO2, når organisk materiale nedbrydes. Men det er vildledende og forkert, at påstå at hjemmekompostering udleder særligt mange klimagasser – tvært imod. 

Hvor meget CO2 udledes ved hjemmekompostering
En forsker fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har undersøgt, hvor stor den diffuse emission af klimagasser fra hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald faktisk er.
Resultatet af den målte årlige emission (fra kompostbeholdere uden kompostorme i kompostmassen) viste, at der gennemsnitlig kun udledes ca. 127 kg CO2-ækvivalenter pr ton vegetabilsk køkkenaffald, når det hjemmekomposteres. Det svarer til, at der kun udledes
ca. 15 kg CO₂-ækvivalenter pr. hjemmekomposterende person pr. år.

Sandsynligvis udledes der mindre CO₂ fra kompostbeholdere tilsat en masse kompostorme, fordi ormene er medvirkende til at kompostmassen løbende beluftes stille og roligt.

Livscyklusmæssig beregninger
Af DTU forskerens ph.d. fremgår i øvrigt, at han ikke finder, at det er relevant kun at måle emission af klimagasser, når man skal vurdere hjemmekompostering livscyklusmæssigt.
Alle relevante faktorer skal medregnes i en livscyklusmæssig beregning, om hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald er en mere eller mindre hensigtsmæssig behandlingsmetode end andre behandlingsmetoder.

Fx skal kompostens indhold af gødningsstofferne N, P og K medregnes. Endvidere skal den forbedrede jordstruktur for planternes rødder, som komposten tilfører jordens humusindhold, medregnes, når humuslaget forøges. Hertil kommer den CO₂, som humuslaget har evne til at tilbageholde, samt kompostens bedre vandholdende evne i jord, mv.

På dette link kan man se en lille video https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-professors-klimahave-binder-6-ton-ekstra-co2 hvor en professor i skovøkologi forklarer om, hvorfor et større humuslag kan betegnes som en ”win, win, win, win, win situation” for havejorden og klimaet.

Anvendelsen af kompost kan også reducere det store forbrug af spagnum, som er iblandet de utallige spagnumbaserede jordprodukter som sælges fra byggemarkeder, planteskoler mv. Herved kan den kraftige udledning af CO₂-ækvivalenter reduceres, som afgravning af tørv/spagnum fra højmoser medfører, samtidig med at højmosernes specielle natur og biodiversitet ødelægges.

Hjemmekomposteret kompost er også befordrende for biodiversiteten i de haver, hvor den anvendes. Og når den hjemmekomposterede kompost anvendes i haver som jordforbedringsmiddel og gødning til grøntsager, vil hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald helt sikkert overhale ’transport og biogasmetoden’ miljø- og klimamæssigt.

Amerikanske forskere har beregnet, at der spares gennemsnitlig ca. 2 kg CO2 pr. kg kartofler og andre grøntsager, hvis borgerne dyrker grøntsager i egen have i stedet for at købe dem i et supermarked.

Endelig vil vi henvise til at DTU-forskeren, som skrev nævnte ph.d.-afhandling udtalte: ”Det er ikke et spørgsmål, om det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt at hjemmekompostere, hvis man gør det efter alle kunstens regler, og i øvrigt anvender komposten i egen have til produktion af grøntsager til eget forbrug”

Alternativ behandling af hjemmekomposterbart affald
I stedet for at hjemmekompostere det vegetabilske køkkenaffald, kan det indsamles i skraldebiler og tilføres et biogasanlæg, hvor det typisk blandes med gylle fra landbruget.
Men først skal affaldet forbi et forbehandlingsanlæg, hvor større urenheder bliver frasorteret og det omdannes til pulp. Pulpen pumpes i tankvogne, for derefter at blive transporteret til biogasanlægget for at blive forgasset.

Det er denne behandlingsmetode for vegetabilsk køkkenaffald, der typisk er planlagt af kommunerne eller faktisk udføres af kommunerne pt.

Statsstøtte til biogasanlæg
Det er økonomisk attraktivt at etablere biogasanlæg i Danmark, på grund af den betydelige statsstøtte man kan opnå. Det seneste estimat fra Klimaministeriet siger, at de samlede støtteudgifter vil være løbet op i 43 milliarder kroner i 2030.
Dette er angiveligt årsagen til, at eksempelvis verdens største biogasselskab, Nature Energi A/S, der bl.a. er ejet af en Irsk kapitalfond, investere massivt i biogasanlæg i Danmark.

40 millioner tons gylle
Landbruget producerer cirka 40 millioner ton gylle om året i Danmark. Det svarer volumenmæssigt til, at man fylder Parken i København op til øverste siddeplads - cirka en gang om ugen.

Når gylle skal transporteres til biogasanlæg, forgår det med store tankvogne, men næsten lige så meget afgasset gylle skal transporters retur til svinefabrikkernes gylletanke, for derefter at blive kørt ud på markerne. Transport af gylle medfører således en betydelig udledning af CO2, da det foregår med tankvogne og traktorer forsynet med dieselmotorer.

Men det giver også en væsentlig trafikbelastningen for vejene og især naboerne.
Det ikke er rart at være nabo til de cirka 144 biogasanlæg, der pt. findes i Danmark, på grund af lugten fra biogas. Stanken nedsætter værdien af naboejendommene for samlet set et svimlende beløb, men som biogasanlæggene ikke skal erstatte.

Biogasanlæg udleder CO2 og metan
Biogas består af ca. 60% metan og 40% CO2. For hver gang man producerer 600 liter metan, producerer man altså 400 liter CO2 som udledes til atmosfæren.
Årligt udledes der ca. 360.000.000 m3 CO2 til atmosfæren fra danske biogasanlæg.

Metan er en yderst skadelig klimagas, der er 84 gange mere skadelig end CO2.
Der udledes gennemsnitlig mellem 5 – 10 % af den producerede metan fra utætheder i gyllebaserede biogasanlæg til atmosfæren, fordi ejerne sløser med tætne dem.
Der drejer sig hovedsagelig om utætte ventiler, revner i teltdugen, rørgennemføringer o. lign.
Det har ingen betydning for statsstøtten, om biogasanlæggene et utætte eller ej.
Alene på grund af dette sløseri er det tvivlsomt, om gyllebaserede biogasanlæg har en CO2-reducerende virkning. 

Soja
Biogas produceres hovedsagelig af gylle fra svin og kvæg. Men svin og kvæg fodres i vid udstrækning med genmodificeret soja, der hovedsagelig importeres fra Sydamerika.
Der importeres årligt ca. 1,8 millioner tons soja til Danmark. Det kræver et dyrkningsareal på størrelse med Sjælland - ca. 7.000 km2!

For at få plads nok i Sydamerika til at dyrke soja til især den danske svineproduktion, er der blevet fældet og brændt enorme arealer med regnskov især i Brasilien.
Tropisk regnskov, der har meget stor betydning for biodiversitet, er i øvrigt særlig god til at fange/reducere indholdet af CO2 i atmosfæren.
Når man fælder regnskoven eller brænder den, for at give plads til dyrkning af soja, frigives enorme mængder CO2 som er bundet i træmassen.

Hvis man medregner den CO2, som udledes fra brændstof til at transportere 1,8 millioner tons soja fra Sydamerika til Danmark årligt, plus den CO2 som 7.000 km2 tropisk regnskov kan opsuge, og den CO2 som udledes via transport, når kvæg og svin bliver eksporteret (alene ca. 30 millioner svin årligt), fremgår det tydeligt, at biogas produceret af gylle er meget klimaskadelig.

Hertil kommer at gyllebaseret biogas er baseret på produktionsmetoder, der dyrevelfærdsmæssigt ikke er i orden. Eksempelvis fikseres mange svin, så de bliver syge, og ca. 10 millioner smågrise dør om året inden for deres første leveår!

Hans Jørgen Rasmussen,
HUMUS-Genplast