Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

HUMUS-Genplast's miljø- og arbejdsmiljøpolitik

HUMUS-Genplast prioriterer miljø- og arbejdsmiljøforhold meget højt. Det er vores politik at sikre, at internt arbejde med miljø- og arbejdsmiljøforhold foregår systematisk, og at der sker en løbende forbedring - bl.a. ved årligt kritisk at revidere vores APV og interne miljøhandlingsplan.

Vi vil til enhver tid overholde gældende love og regulativer på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

Vi vil så vidt muligt rådgive samarbejdspartnere herunder enkeltpersoner, foreninger, kommuner mv. vederlagsfrit og efter bedste evne i div. spørgsmål om miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldshåndtering.

Vi ønsker at producere vores varer med en så lille belastning af miljøet som muligt, og vi vil stræbe efter, at miljøspørgsmål inddrages i planlægningen og udførelsen af alle vores drifts- udviklings- og indkøbsaktiviteter.


Dette indebærer blandt andet:

  • at vi først og fremmest anvender genbrugsplast (end user) til produktionen af egne plastprodukter. At vi som anden prioritet anvender genbrugsplast fra produktionsaffald.
    Fra november måned år 2000 begyndte Genplast dog fremstille plastemner af virgin PE og PP, i det omfang vores kunder efterspurgte sådanne produkter.
  • at vi så vidt muligt anvender kvænet plastmateriale frem for regenererede / compounderede plastråvarer.
  • at alle produkter, som virksomheden selv har udviklet og producerer, skal være kendetegnet ved at være særligt solide, og de skal have en særlig lang levetid.
  • at alle produkter, som vi køber og videresælger, skal så vidt muligt være særligt solide, og have en lang levetid.
  • at vi udelukkende anvender miljøvenlige plasttyper såsom PP (polypropylen) og PE (polyethylen) i produktionenen af egne sprøjtestøbte produkter.
  • at vi kun anvender farve- og tilsætningsstoffer, som er godkendt til emballage/ fødevareemballage, men har en meget høj kvalitet.
  • at vi til stadighed kritisk overvåger produktionen og minimerer vores strømforbrug.
  • at vi bestræber sig på at blive en energi- og CO2 neutral virksomhed. For at opnå dette mål investerer vi løbende i energibesparende foranstaltninger/maskiner/apparater. Herudover investerer HUMUS-Genplast løbende en del af virksomhedens overskud i virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling/fremstilling af maskiner og teknologi, der kan producere vedvarende energi. Til orientering forventer vi/budgetterer vi med at blive en energi- og CO2 neutral virksomhed i 2012!
  • at vi så vidt muligt leverer alle vores varer i returemballage, genbrugsemballage eller anden miljøvenlig emballage.
  • at vi forlanger af vore underleverandører, at de producerer de varer og ydelser, som vi modtager, under lovlige forhold og rimelige miljøhensyn.
  • at alle indløb, brok- og fejlemner fra plastproduktionen så vidt muligt oparbejdes på egne genvindingsanlæg/maskiner og genanvendes i produktionen.
  •  at vi tager alle udtjente varer retur, som vi har leveret, hvis de er rimelig rengjorte og fri for metaldele, og vi garanterer, at plastdelene oparbejdes og genanvendes i produktionen af vores egne produkterse).Til opfyldelse af ovennævnte formål/garanti disponerer virksomheden over en hel del know how samt følgende anlæg/maskiner: Guillotine til neddeling af store plastemner, schredder, plastkværneanlæg, samt div. tørre- og blandesiloer for plastgranulat.
  • at vi så vidt muligt sorterer alt øvrigt fast affald, der opstår på virksomheden, med henblik på optimal genbrug/genanvendelse/genudnyttelse/miljøvenlig bortskaffelse.
    Pt. sorteres fast affald i følgende fraktioner: Småt brændbart, Restaffald (dagrenovationslignende affald), Metalaffald, Aluminiumaffald, PE-plastfolie, Rent træ- og grenaffald til brændeovne, Blandet papir, Fortroligt papir, Pap,Printer- og tonerpatroner, Olie- og kemikalieemballage, Lysstofrør - og energisparepærer, El- og elektronikaffald, Batterier, Genanvendelige pallehætter, Genanvendelige krympe-hætter, Genan-vendelige papkasser, Genanvendelige oktabiner, Genanvendelige bigbags, Deponerbart affald, Sand/ sten/brokker til genbrug, Haveaffald til hjemmekompostering, Grønt køkkenaffald til hjemmekompostering.
  • at alt flydende affald, der opstår på virksomheden, separeres med henblik på optimal genbrug/  genanvendelse /genudnyttelse/miljøvenlig bortskaffelse. Til orientering er alle virksomhedens sprøjtestøbemaskiner forsynede med olierensningsanlæg, der er i stand til løbende at filtrerer urenheder over 5 my fra hydraulikolien.
  • at alt returemballage, dvs. pallerammer og div. palletyper, som anvendes i virksomheden, løbende repareres, så vidt det er muligt/hensigtsmæssigt.