Du kan downloade denne monteringsvejledning ved at klikke på dette link:
Dette dokument som PDF-fil
Start med at placere kropssektionerne på bundpladen. Hvis kropssektionerne krummer lidt mere end bundpladen, kan du rette dem ud ved at træde på dem.
Skyd 2 af samlelisterne på. Smør lidt opvaskemiddel på indersiden af listerne, så glider de nemmere på.
Brug om nødvendigt en hammer.
Nu sætter du fluenettet på. Lad kropssektionerne gå lidt forbi hinanden foroven, der hvor den sidste samleliste mangler, mens du sætter fluenettet på. Stram nettet til ved at trække kropssektionerne på plads. Ret fluenettet omhyggeligt til, så det dækker for ventilationshullerne. Skyd/bank den sidste samleliste på evt. med en hammer.
Montér samleringen ved at banke den på med hånden, eller om nødvendigt med en hammer.
(Samleringen er placeret inden i det store låg) Udskæringerne i samleringen skal sidde ud for styretappene på kropssektionerne! Når samleringen er banket helt på, skrues den fast med de 3 små skruer.
Håndgrebet skrues fast på det lille låg med den store skrue. Sørg for at lægge låseskiven under
skruens hoved. Det store låg trykkes på, indtil der lyder et klik.
Til sidst sætter du skydelågen på. Skydelågen trykkes helt på plads, ved at man med den ene hånd presser ned oven på lågen, samtidigt med at man trækker ud i lågens håndtag med den anden hånd. Lågen skal presses helt ned og klemme over åbningens bundstykke.
Din HUMUS komposter er nu klar til brug - men læs lige komposteringsvejledningen grundigt igennem først!