Du kan downloade denne komposteringsvejledning ved at klikke på dette link: Komposterings-vejledning-PDFDu kan downloade denne komposteringsvejledning ved at klikke på dette link: Komposterings-vejledning-PDF
Bring kompostaffaldet ud i kompostbeholderen inden det begynder at lugte, dvs. ca. hver 3. dag.
Engang imellem bør der også tilføres lidt finere haveaffald - dog ikke jord.
Køkken- og haveaffald bør tilføres med ca. halvdelen af hver slags. I praksis vil man dog have mest haveaffald om sommeren og mest køkkenaffald om vinteren. Sørg for at blande det godt sammen, brug evt. en greb eller en beluftningsstok til at grave og rode de øverste lag sammen med.
Drys evt. dolomit- eller havekalk på kompostmassen engang imellem. Én spiseskefuld én gang om måneden er rigeligt.
Hvis du tilfører kompostbeholderen meget syreholdigt affald på én gang, rabarberblade, nedfaldsæbler eller lignende, må du gerne give et ekstra drys kalk.
HUMUS komposteren er nem at betjene, fordi den giver dig mange muligheder for at styre komposterings-processen med enkle indgreb:
-Ventilationssystemet minder lidt om det princip der anvendes i kakkelovne: Luften suges ind forneden og siver ud for oven, fordi luften opvarmes en lille smule i beholderen. Lufttilførslen kan reguleres blot ved at dreje på låget.
Har du installeret et beluftningsrør i din HUMUS Komposter, sikrer du, at også midten af kompostmassen beluftes tilstrækkeligt.
Ca. 2 gange om året er det godt at stikke komposten om. Det er vigtigt, at du er omhyggelig med omstikningen tidligt på foråret. Sørg for at skille våde klumper i kompostmassen ad ved at ryste og slå dem fra hinanden med en greb.
Hvis du installerer et beluftningsrør i din komposter og sørger for, at der er rigeligt med kompostorme i beholderen, behøver du ikke at være så omhyggelig med omstikningen.
Du kan evt. også nøjes med at ruske op i kompostmassen med en såkaldt "beluftningsstok". En beluftningsstok har to vinger, som presses ind mod stokken, når den stikkes ned i kompostmassen. Når man trækker stokken til sig, breder vingerne sig ud til et "anker", der "pløjer sig" igennem kompostmassen og lufter den.
Hvis din kompost begynder at lugte surt som ensilage, er tiden inde til en omstikning - evt. er det nok at give den "en omgang" med beluftningsstokken.
Grav med jævne mellemrum et par skovlfulde mere eller mindre omsat kompost ud af sideåbningen forneden og fordel den oven på det friske affald i beholderen. Herved opnår du:
- at mikroorganismerne fra den ældre kompostmasse overføres til det friske affald, så komposteringen går i gang omgående.
- at lugtgener begrænses.
- at lufttilførslen i bunden af beholderen fremmes.
Drej engang imellem komposterens krop et lille stykke. Herved undgår du, at det friske affald falder ned i det hulrum som opstår i kompostmassen, hvis du skovler færdig kompost ud fra samme side hele tiden.
På grund af beholderens kegleform presser den øverste del af kompostmassen ikke så hårdt på den del af den underliggende masse, der befinder sig i siden af beholderen. Dette materiale forbliver derfor så porøst, at luften kan sive igennem. Herved opnår man, at der hele tiden tilføres frisk luft til kompostmassen hele vejen rundt langs siden.
Når komposten skal stikkes om eller bringes ud på jorden, er det muligt at frilægge hele kompost-massen på én gang ved at vrikke og løfte behol-derens krop af. Hvis beholderen er for tung, må man være to til at løfte. Inden kroppen løftes på igen, er det nødvendigt at rengøre bundpladen.
-Man kan nemt supplere beholderens indbyggede ventilationssystem, blot ved at tage låget af i tørvejr.
Det vil sjældent være nødvendigt at tilføre kompostmassen vand i en HUMUS komposter. Den holder særdeles godt på affaldets naturlige fugtindhold. Vanddampene fortættes på lågets inderside og drypper tilbage til kompostmassen. Når det store låget drejes, lukkes eller åbnes der for ventilationshullerne.
Humus komposteren beskytter mod regn og anden nedbør. Det er vigtigt, at kompostmassen ikke bliver for våd. Dels fordi vandet optager luftens plads - med fare for at komposteringsprocessen bliver anaerob (omsætning uden ilt) - dels fordi store regnskyl kan sænke kompostmassens temperatur og forstyrre mikroorganismernes og kompostormenes trivsel.
Bliver kompostmassen fuldstændig gennemblødt af regnvand, vil det i værste fald give anledning til, at nyttige plantenæringsstoffer udvaskes evt. til grundvandet. Helt omsat kompost indeholder faktisk så meget kvælstof og fosfor, at Miljøstyrelsen stiller krav om, at der kun må spredes et lag på nogle få millimeter, når kompost anvendes som gødning på landbrugsjord.
I haver, hvor der vokser træer og buske, sker der dog ingen skade ved at sprede et lidt tykkere lag. Træernes rødder strækker sig dybt ned i jorden og opsuger de nærings- stoffer, som havens øvrige planter ikke har nået at forbruge.
Hvis komposteringen er "løbet løbsk" dvs. er blevet anaerob og ildelugtende, er det nødvendigt at tilføre ca. 10 håndfulde dolomitkalk og blande kompostmassen op med ca. en trillebørfuld tørre visne stauder, halm eller træflis. Kompost, der er blevet anaerob, svinger i farve mellem gulbrun og grågrøn, og den lugter surt som ensilage eller af rådne æg.
Hvis du finder at komposteringen i din Humus komposter går for langsomt, kan processen evt. forceres ved at tilsætte nældevand, husdyrgødning eller andet kvælstofholdigt materiale.
Hvis du hakker eller neddeler det grovere have-affald, vil komposteringen forløbe hurtigere, fordi mikroorganismerne bedre kan komme til at nedbryde materialet i brudfladerne.
Det er også muligt at fremskynde komposteringen ved at "varmekompostere" kompostaffaldet. Det kræver dog, at du har en del forskelligt vegetabilsk affald til rådighed på én gang:
Fyld beholderen med en blanding af 25% frisk hestegødning, 25% nyhakket træflis, 25% køkken-affald og 25% frisk haveaffald tilsat rigeligt med vand. Denne blanding plejer at give en god varmeudvikling. (Se i øvrigt litteraturhenvisningen)
Endelig er det også muligt at fremskynde komposteringen ved at tilføre kompostmassen en spand kompostormekultur. Kompostormene trives fint under de gunstige betingelser, de får i en Humus komposter. Kompostormene i 5 liter ormekultur formerer sig i løbet af et år til tusindvis af orme, og hver voksen orm kan fortære op til 0,3 gram vegetabilsk affald om dagen!
OBS! Går komposteringen for langsomt, vil årsagen som regel være, at kompostmassen enten er for tør eller for våd!
Humus Komposteren er en meget effektiv kompost-beholder! Omsætningstiden og det færdige resultat afhænger dog af, hvilke materialer du kommer i beholderen - og hvor formuldet et slutprodukt du ønsker. Endelig afhænger det af, hvor omhyggelig du passer komposteringen, og om det er koldt eller varmt i vejret. Omsætningstiden kan således strække sig fra ca. 4 til ca. 12 måneder.
Anvendelsen af halvt omsat kompost som gødning tilrådes at ske i november-december måned i en lagtykkelse på 3 - 5 cm. Helt omsat kompost anvendes bedst i haven i marts-april-maj måned i en lagtykkelse på 1 - 2 cm. Anvend evt. komposten som gødning og jorddække i urtehaven ved at fordele den mellem grøntsagsrækkerne ca. 14 dage efter at planterne er spiret frem af jorden.
Humus Komposterens størrelse er dimensioneret til at kunne omsætte en gennemsnitfamilies vegetabilske affald fra køkkenet og samt ca. 100 kg. finere haveaffald.
Hvor skal kompostbeholderen stå?Du bør tage så mange som muligt af følgende hensyn:
Afstanden fra køkkenvasken til kompost-beholderen bør ikke være for stor, og det vil være praktisk at finde en plads i nærheden af skraldespanden, så du kan tage de forskellige affaldstyper med på én gang.
Samtidig bør du vælge et sted hvor der både er læ og skygge, med mindre du har gravet et ormerør ned under beholderen, hvor kompostormene kan søge hen, hvis solen får temperaturen til at stige for voldsomt.
Du skal også tænke på, at der skal være plads til at 'stikke komposten om'. Omstikningen behøver dog ikke megen plads. Du kan evt. nøjes med at skovle (med en greb) beholderens indhold over i en trillebør og tilbage i beholderen igen.
Stil Humus komposteren på et jævnt og fast underlag og sørg for, at hullerne i toppen af bundpladen holdes fri. Ellers kan luften ikke passere! Sørg for at vende bundpladen rigtigt - se monteringsvejledningen!
HUMUS komposteren yder en god beskyttelse mod mus og rotters forsøg på at trænge ind til det friske vegetabilske køkkenaffald. Erfaringerne viser, at så godt som alle angreb fra mus og rotter kommer 'nedefra'. Derfor er Humus komposteren ekstra sikker, idet den er forsynet med en kraftig plastbundplade, hvor undersiden er forsynet med et fintmasket galvaniseret stålnet !
Humus komposteren er dog ikke 100% rottesikker! På arealer, der er "undermineret" af rotter, tilrådes det selvfølgelig, at man sørger for at få rotterne udryddet!
Kompostering lugter undertiden lidt. Eksempelvis afgiver kål, der rådner, en ubehagelig lugt, hvorimod f.eks. æbler, der rådner, lugter godt. Undgå derfor at placere beholderen alt for tæt ved havens opholdsarealer eller lige under et af husets vinduer.
SorteringsvejledningFra køkkenet:
Levninger, skræller og rester fra grøntsager og frugt - også kogte og stegte rester - men ikke for mange skræller fra citrusfrugter.
Skorper og rester fra kager og brød - men ikke for store stykker og for meget af den slags.
Små papirstykker fra køkkenrulle, smørrebrøds-papir.
Teposer med blade og kaffefiltre med grums.
Afskårne blomster og kasserede stueplanter med klump. (bræk klumpen i stykker)
Knuste ægge- og nøddeskaller, korkpropper, is-pinde o.l.
Fra haven:
Alt vegetabilsk affald fra haven - dog ikke grene og tykke kviste. Kviste skal dog findeles, ellers tager det for lang tid at kompostere dem.
Syge planter bør ikke komposteres, da visse plantesygdomme (især rodbaserede sygdomme) kan overleve komposteringsprocessen.
Mange ukrudtsfrø bliver nedbrudt under komposteringen, eller de spirer og dør ved omstikning af komposten - men lang fra alle.
Græsafklip bør tørres først - og ikke for store mængder af gangen.
Har du fået mange ukrudtsplanter med frø i komposteren, vil omstikning og luftning af kompostmassen få mange af frøene til at spire. De spæde ukrudtsplanter vil dog hurtigt dø af mangel på lys.
Hvis du vil være mere sikker på, at frøene dræbes, kan du forsøge dig med 'varmekompostering'.
Følgede affald bør ikke tilføres komposten:
Pap og papir - det bør afleveres til genbrug. I øvrigt er papir svært at kompostere, det klumper nemt sammen og hindrer lufttilførslen. Rester af blegemidler og tryksværte hører desuden ikke hjemme i en kompostbeholder!
Vi fraråder at kompostere animalsk affald - fordi det er svært at kompostere - fordi det tiltrækker skadedyr og giver anledning til lugtgener - og ikke mindst fordi det ikke er tilladt! Men det spiller ingen rolle, om der f.eks. følger lidt fiskeben, og lidt kødsovs med fra levningerne.
Mælkeprodukter egner sig ikke til kompostering. Undgå osteskorper, yoghurt, sovs, risengrød o.l.
Aske fra pejse og brændeovne må kun anvendes i mindre mængder, og KUN hvis asken stammer fra helt rent træ - dvs. uden maling, træbeskyttelse, limrester o.l.
Følgede affald må ikke tilføres komposten:
Metal, glas, plast og andre kunststoffer hører ikke hjemme i en kompostbeholder - det gør olie- og kemikalieaffald selvsagt heller ikke!
Støv fra støvsugerposer, gulv- og gadeopfej, skodder og andet tobaksaffald må heller ikke kommes i komposten, fordi den slags affald indeholder for mange giftige tungmetaller.
Kød og ekstementer fra kødædende dyr.
